Menu Luk

Mest populære kompressorer

Hvorfor kompressor og trykluft?

Kompressorer og lufttryksværktøjer er maskiner som komprimere luften i en trykbeholder. Her dannes et stort lufttryk, og derfor kaldes kompressorer også for lufttryksværktøjer. På grund af det høje lufttryk kan man nu altså blæse luft ud, og dette gør det muligt at anvende trykluft i flere forskellige sammenhænge. Kompressorer og trykluft kan bruges i alt fra skulle fylde luft på bil- og cykeldæk og bruge sprøjtemaling til sømpistoler og mere lufttrykskrævende opgaver. I hvert fald er kompressorer både et super brugbart produkt privat og i industrien. Ja, det ville næsten være en skam at have et værksted uden en kompressor.  

 

Det bedste udvalg af tilbud og kompressorer online

På kompressoren.dk finder du det bedste udvalg af kompressorer, tilbud og trykluftstilbehør online fra flere danske forhandlere. Med vores brede udvalg, sikrer du dig, at du finder netop den kompressor, som du skal vælge. Sider her gør det altså overskueligt for dig, at få et overblik over kompressorer på det danske marked. Her på siden finder alt fra små 24L kompressorer til store og kraftfulde 270L kompressorer – som fuldstændig afhænger af, hvad dit behov er.

 

Hvilken kompressor skal jeg vælge?

Der er flere parameter der spiller ind i forbindelse med valg af kompressor, og de har selvfølgelig alle sammen noget at gøre med, hvad du skal bruge dem til. Så derfor skal du som det første kigge efter den effektive luftmængde som du skal bruge til dit arbejde. For eksempel står der skrevet på flere luftværktøjer, at de bruger et antal liter luft per minut – det kunne for eksempel være 230L/min. Det er derfor nødvendigt, at din kompressor som minimum kan afgive dette. Når du så har fundet ud af det, er du klar til at kigge på andre egenskaber, som gør at du finder den perfekte kompressor.

Hvor længe skal kompressoren køre?

En almindelig kompressor kan ikke køre konstant, da motoren vil brænde sammen. Har du dog behov for konstant komprimering af luft, må du smide penge i en skruekompressor. De har en mere avanceret teknologi og egner sig godt til industrien. Hvis du ikke har behov for konstant ydelse, kan en almindelig kompressor sagtens bruges. Derudover skal det også nævnes, at de store almindelige kompressorer sagtens kan køre i nogle timer uden problemer.

Tankstørrelse

En tank indeholder komprimeret luft. Det vil sige, at hvis man bruger en kompressor med stor tank kan man bruge kompressoren i længere tid, inden man behøver at komprimere mere luft. Tankstørrelsen på en kompressor kan variere meget – og det er alt efter behov. Der findes kompressorer med små 6 liters tanke og andre med store 270 liters tanke. Her må du altså finde ud af, om du har behov for at kunne opbevare større mængder af komprimeret luft eller ej. Nogle af de store tanke kræver faktisk et årligt tankeftersyn, hvilket man bør være opmærksom på. Er det tilfældet, vil det dog stå i produktbeskrivelsen.

Strømkrav

De store og kraftfulde kompressorer har også brug for mere strøm til at kunne komprimere mere luft. Derfor er det meget normalt, at en kompressor kræver 400 volt. Typisk er der brug 400 volt når kompressorens motor har omkring 5 HK. Så sørg for, at kan levere den rette mængde strøm til de store kompressorer. Ellers har de mindre kompressorer brug for 230 volt.

Støj, hjul, brændstof og med eller uden olie?

Disse parametre er rimelig ligetil. Det er muligt at finde støjsvage kompressorer, som selvfølgelig også koster lidt ekstra. Deres lydniveau ligger typisk på omkring 40 decibel i modsætning til en almindelig kompressor, hvor lydniveauet er på omkring 80 decibel. En kompressor bliver dog aldrig 100% lydsvag, da der er tale om en motor som skal komprimere luft.
Der findes også oliefri kompressorer, men de fleste er olieholdige.
Derudover er de fleste kompressorer er med hjul, hvilket gør dem nemme at transportere. Men har man ikke brug at flytte på sin kompressor kan man også få gode stationære modeller.
Nogle kompressorer bruger brændstof som energikilde. Her er der typisk tale om benzin eller diesel. Disse modeller er mere mobile, da man ikke er afhængig af en strømkilde.

Nu er du klar

Nu har du hørt om de forskellige egenskaber ved kompressorer, og du børe have en ide om, hvilke egenskaber din kompressor bør have. Så tag et kig på siden, browse igennem produkterne og find den du mangler. Har du stadig spørgsmål eller er tvivl om, hvilken du skal vælge? Så send os en mail, og vi hjælper dig.

 

Prisen på kompressor

Prisniveauet for kompressorer er meget forskelligt, da der findes rigtig mange forskellige kompressorer og nogle, som kan meget mere end andre. Typisk kan man inddele kompressorerne i 4 prisniveauer:

  • I den lave ende finder man kompressorer til omkring 1.000 kroner. Disse kompressorer vil typisk være med 24 liters tanke og kan komprimere 180 liter luft i minuttet. Disse er rigtig fine gode til at tjekke dæktryk på bilen eller blæse spåner væk, da det ikke kræver stor luftbeholdning. De kan faktisk også bruges til at skyde stifter eller søm i, da den godt kan nå at følge med. Disse kompressorer er altså oplagt til hobby-behov. Et eksempel er denne kompressor fra Ferax.
  • Skal man derimod op og bruge mere seriøst luftværktøj som en mejselhammer, slagnøgle eller de større sømpistoler, skal man op og have en kompressor med større luftmængde og luftbeholder. De koster omkring 5.000 kroner., men så får man også en kompressor med 50L, og som kan komprimere omkring 400 liter luft pr minut. Disse kompressorer kan altså sagtens bruges til det meste luftværktøj, men hvis man vil have kompressoren til at køre længe, kan de ikke helt følge med. Et eksempel er denne kompressor fra Luna
  • Her koster kompressorerne omkring 10.000 kroner, men så får man en til gengæld også en kompressor, som kan det hele. Tanken er på omkring 90 eller 100 liter, og de komprimerer omkring 500 liter luft i minuttet. De kan bruges til alt luftværktøj og køre længe. Et eksempel er denne kraftfulde Kgk kompressor.
  • Her er der tale om skruekompressorer, som er de mest avancerede på markedet. Her er prisniveauet mellem 30.000 og 60.000 kroner. De kan køre 24 timer i døgnet med 100% intimitetens på 100%. Derfor er de også egnet til industrien og ikke privatbrug. Det kunne være denne skruekompressor fra ABAC.
 

Fragtpriser på kompressorer

Fordi vi her på siden samler mange forskellige forhandlere, betyder det at fragtpriserne ved de forskellige produkter er forskellige. De fleste virksomheder leverer faktisk gratis på nogle kompressorer, da kompressorer kan komme op på et prisniveau, som låser op for gratis fragt. Nogle tilbyder gratis fragt fra omkring 1.000 kr. og andre når man køber over 7.000 kr. Der er også nogle af forhandlerne, hvor fragtpriserne stiger i takt med at pakkens størrelse og vægt. Her kan fragten godt komme op at koste 300 kr. Men for at opsummere, kan du i det fleste tilfælde få gratis fragt, men kig efter på forhandlerens hjemmeside, da det kan variere fra forhandler til forhandler.